Udstillingssted & salg af samtidskunst siden 1973
I perioden 30. august - 28. september 2025 inviterer HUSET indenfor til 3 spændende udstillinger:
Better Lübbert & Charlotte Krogh, Elsebeth Norrie og HUSET's kunstnere.
Better Lübbert og Charlotte Krogh præsenterer i stueetagen deres udstilling: "Farverne, mønstrene og andre gentagelser og - undtagelser".
På 1. sal præsenterer HUSETs egne 25 faste kunstnere et bredt spekter af visuelle udtryk i form af billedkunst, keramik, gobeliner, grafik og skulpturer, mens X-rummet danner rammen om Elsebeth Norries landskabsmættede værker.
BETTER LÜBBERT & CHARLOTTE KROGH:
Charlotte og Better har gået på samme afdeling på Institut for Unika på Danmarks Designskole fra 1991-1993. Better som keramiker og Charlotte som billedkunstner.
-”Vi lavede vores første projekt sammen i 1992, hvor vi malede store hvide mønstre med en kridt maskine til fodboldbaner, på de lange asfalt stier, der forbandt de forskellige værksteds bygninger på skolen.... Vi har været venner lige siden”.
Titlen ”Farverne, mønstrene og andre gentagelser og - undtagelser” er en erkendelse af, at vi har et sprog, der er med os hele tiden, at værkerne bliver farvet af vores liv og at livet ikke altid er en lige linje, men en organisk, uforudseelige, snørklet linje, som fører os andre steder hen.
Der er farver, former og materialer der går igen, som mønstre der gentager sig, og så er der undtagelserne. De arbejder der kommer, uden vi ventede det eller dem.

Better Lübbert

Charlotte Krogh - Gipsrelief i to dele.

ELSEBETH NORRIE:
Målet for Elsebeth Norries kunstneriske stræben er at gengive naturen ved gennem lang tids fordybelse i landskaberne og deres elementer at registrere naturen nært, stofligt og sanset uden at normalisere den, selv når den ser allermest mærkelig ud, sådan at der kommer noget både genkendeligt og fremmed over billederne.
Hun søger at give beskueren den fornemmelse af noget overvirkeligt, hun selv får, når hun betragter naturen længe.
Hun er dybt forbundet med de landskaber og den natur, som i sin tid gav hende det igangsættende chok til sin kunstneriske livsbane, og hendes nysgerrighed efter at opdage