top of page

Glæd dig til tre kommende udstillinger i perioden 29. august - 27. september 2026:
HUSETS KUNSTNERE - FÆLLESUDSTILLING
KUNSTNERHUSET CLASSENSGADE - PAP OG PAPIR
PARUL MODHA - FLETTET EKSIL: NØGLER TIL ET FORSVINDENDE RUM

HUSETS KUNSTNERE – FÆLLESUDSTILLING

 

Kunstnerisk dialog mellem HUSETs 27 veletablerede kunstnere.
 

Som et af Danmarks ældste og mest markante kunstnerdrevne gallerier, har HUSET siden 1973 været et kraftcenter for kunsten i det skønne Odsherred.

I hele stueetagen kan gæsterne gå på opdagelse i værker fra HUSETs egne kunstnere, der udstiller skulpturer, malerier, keramik, fotos, gobeliner m.m.

Her kan man se og mærke den kontinuitet og det høje faglige niveau, der har defineret sammenslutningen i over fem årtier.

Mark Holm Møller
Foto 4.jpeg

KUNSTNERHUSET CLASSENSGADE – PAP OG PAPIR
 

Ved siden af den digitale virkelighed ligger en verden i pap og papir.  En verden der i al sin egen enkelhed rummer muligheder.

21 kunstnere fra Kunstnerhuset Classensgade viser værker der med afsæt i egen praksis er lavet i enten pap eller papir.
En udstilling der folder sine egne muligheder ud.

Deltagende kunstnere: Anne Marie Ploug, Bent Hedeby Sørensen, Biba Fibiger, Carsten von Würden, Christina Hamre, Finn Naur Petersen, Finn Richardt, Hans Pauli Olsen, Hjördis Haack, Jens Haugen Johansen, Jesper Palm, Jette Ellgaard, Jørgen Teik Johansen, Lotte Tauber Lassen, Malou Vanggaard, Niels Reumert, Nina Maria Kleivan, Pernille Kløvedal Helweg, Simon Grimm, Svend Danielsen og Søren Ankarfeldt.

PARUL MODHA – FLETTET EKSIL:
NØGLER TIL ET FORSVINDENDE RUM

Parul Modhas kunst forener 2D og 3D i et tværgående billedsprog, der udforsker det universelle i hverdagens genstande og rutiner. Fra sengen til vasens blomster fungerer disse velkendte artefakter som spor i en fortælling på tværs af medier.
 

Hendes livshistorie er præget af bevægelse over kontinenter: Med indiske forældre opvokset i Afrika og eksil i England, er Modha selv endt i Danmark. Denne rejse har beriget hende med en dyb forståelse for forskellige kulturer.
 

Hendes kunstneriske mål er at spejle det omskiftelige samfund og undersøge menneskets evne til at tilpasse sig og forme sig efter nye kulturelle rammer.

Parul Modha house_plant_eyes2.jpg

Udstillingerne indledes med fernisering 
lørdag d. 29. august kl 14-17
med officiel åbning kl 14.30.
Sidste udstillingsdag er d. 27. september 2026

HUSET i Asnæs
Storegade 31, 4550 Asnæs 
+45 59 65 08 61
info@husetiasnaes.dk
Entré: 30 kr.

Åbnet: tirsdag-søndag kl. 13-17
Ferniseringslørdage: Kl. 14-17. Ferniseringstaler kl. 14.30.
Husets formand: Charlotte Krogh
charlotte@charlottekrogh.com
Eller telefon: 21 69 19 64

  • Instagram - Black Circle
  • Facebook Social Icon
bottom of page