top of page
Poul Erik Nielsen

Poul Erik Nielsen kredser i sine værker omkring det urbane, hvor han i et delvist abstrakt formsprog refererer til byen som begreb, men samtidig indfletter figurative elementer og ofte også fotos af arkitektur, der fastholder en historisk dimension.  Et kendetegn ved værkerne er brugen af bogstaver og tekst, der på forskellig vis knytter sig til kultur og kommunikation, både som historisk fænomen og som noget nutidigt i det globaliserede verdensbillede. De fleste billeder er uden personer, men ofte er de befolket af figurer, der tydeligvis er på vej – søgende eller med et fastlagt mål.

Poul Erik Nielsen benytter forskellige grafiske teknikker og arbejder desuden med akrylmaleri, foto og collage.

Poul Erik Nielsen har været en del af HUSET i Asnæs siden 1982. Foruden tilknytningen til HUSET er Poul Erik Nielsen også medlem af Billedkunstnernes Forbund, Danske Grafikere og Kunstnersammenslutningen Konos.

Udvalgte udmærkelser:

2012  1. pris Temaudstilling, Æglageret, Holbæk.

1991  »Årets Grafiker«, Vestsjællands Amtskommune.

Modtaget: Kulturministeriets støtte til udstillingsvirksomhed.

Repræsenteret: Frederikshavn Kunstmuseum.

 

Udvalgte udstillinger:

2016  »En skov af grafik«, Silkeborg Bad.

2016  Sanseudstillingen ”Landet og Byen« med ARK31.

2007  »Generation MM«, HUSET i Asnæs.

2001  2. World festival of art on paper, Slovenien.

2001  Anden Grafiktriennale, Holbæk.

1986  »Landet i Dag«, Den Frie.

1983-2002  Med Ovale på Den Frie.

1979-2002  Charlottenborgs Forårsudstilling.

1978, 79, 81  Kunstnernes Efterårsudstilling.

bottom of page