Udstillingssted & salg af samtidskunst siden 1973
Michael Abel


Michael Abel er fotograf og arbejder primært med landsskabsfotografiet Teknisk set er alle fotografier jo øjebliksbilleder - taget på et splitsekund eller i hvert fald i løbet af kort tid. Alligevel søger Michael Abel i mange af sine landsskabsfotografier at trække tiden ud af billederne - så at sige at gøre dem tidløse eller måske sådan, at det føles som om, at tiden står stille. Samtidig - og det er jo nok et paradoks - er der i hans billeder ofte en reference til tid - årstid, fortid, fremtid, astronomisk tid og måske sluttid.
Michael Abel er autodidakt fotograf, men har beskæftiget sig med fotografiet i rigtig mange år og har i de senere fulgt en række kunstfotografiske kurser, herunder på Danmarks Fotografiske Billedskole - Fatamorgana.
Michael Abel er først i 2021 - og i en sen alder - begyndt at udstille.
Udvalgte udstillinger: 2021: Kunstnernes Sommerudstilling - KS21
2022: Vestsjællands Kunstudstilling - VK22
"Lige i øjeblikket, står tiden stille" - 5 fotografer i Æglageret - Holbæk Kunstforening Kunstnernes Påskeudstilling - KP22
Kunstnernes Sommerudstilling KS22
"Fugl 22" - Johannes Larsen Museet, Kerteminde