Udstillingssted & salg af samtidskunst siden 1973
Margrethe Agger


At billedvæve er, ifølge Margrethe Agger, en fordybelsesproces, som fascinerer og er svær at slippe, når man først er gået i gang. Kunstværkerne bliver til ved at hun væver på en opretstående væv med en tegning placeret bag væven. Til vævningen anvender hun Spellsau-uld, som er særlig velegnet til billedvæv. Ulden, som hun importerer fra Norge, er farvet i de højst lysægte farver, som eksisterer.
Sideløbende med kunstvævningen har Margrethe Agger undervist en dag om ugen - først 17 år på Håndarbejdets Fremmes seminarium og siden på Albertslund Billedskole i 19 år. Derudover har hun arbejdet som kunstkonsulent og har udført en række større opgaver og udsmykninger rundt omkring i landet.
Billedvæveren Margrethe Agger er uddannet på Kunsthåndværkerskolens tekstillinje med afgang i 1966 og har haft eget værksted siden 1967. Hun har været en del af HUSET i Asnæs siden 2000 og er derudover medlem af Billedkunstnernes Forbund, Stokrosebanden og Kunstner-sammenslutningen M-59.
Udvalgte udmærkelser:
1992 2. præmie, Akademirådets prisopgave.
1990 C.L. Davids Legat.
1990 Dansk Færøsk Kulturfond.
1989 Letterstedska Föreningen.
1981, 88 Henry Heerups Legat.
1977 Nationalbankens Jubilæumsfond.
1972,77,86 Statens Kunstfond.
Udvalgte udstillinger:
HUSET i Asnæs.
1998 Art Gallery, Tromsø.
1988-89 Itnet Textile Network.
1989 Nordens Hus, Reykjavik.
1988 Nordens Hus, Thorshavn.
1977 »Rapport fra Mexico«, Kunstindustrimuseet, København.
Bogudgivelser:
»Weilbachs Kunstnerleksikon«, Illustration s. 26, 1994.
»Kraks Blå Bog«, 2011-2012.
»Vejen til billedvævning«, af Peter Laugesen, 1988.
Film: »Portræt af billedvæveren M.A«, Fyns Amtcentral, 1988.