Udstillingssted & salg af samtidskunst siden 1973
KÆMPE TILLYKKE til HUSETs Malene Bjelke, modtager af Carl Nielsen og
Anne Marie Carl-Nielsens Legats hæderspris 2026!
Legatets Hæderspris regnes for at være blandt Danmarks absolut største og mest betydningsfulde
kunstpriser. En pris, der består af 1 mio. kr. til hver prismodtager og tildeles som en særlig
anerkendelse af det allerede udviste talent og som opmuntring og hjælp til den enkelte
kunstners fremtidige arbejde.
Den står på skuldrene af den store kunst, som komponist Carl Nielsen og billedhugger Anne Marie
Carl-Nielsen skabte, og det er værdien af deres kunst, der til stadighed gavner danske kunstnere.
Prisuddelingen finder sted den 19. juni på Den Frie Udstillingsbygning i København.
Traditionen tro indtager de seks prismodtagere hver en sal i udstillingsbygningen
med både nye og ældre hovedværker.
Der er gratis adgang i hele udstillingsperioden for at give så mange som muligt
muligheden for at opleve seks kunstnerskaber, der har sat et markant aftryk på skulptur på
den danske og internationale samtidskunstscene.

MALENE BJELKE
Malene Bjelke arbejder primært i ler, gips og bronze. Hendes praksis udspringer af hendes arbejde som scenograf i dansk teater gennem 20 år. Malene Bjelkes arbejder er præget af en lavmælt intensitet, hvor det enkle og underspillede bliver bærer af fortællingen.
Figurerne optræder ofte i stille, hverdagslige, “off-guard” øjeblikke – som i en pause, et hul i tiden, hvor eftertanke og sansning træder frem. I dette nærvær kredser hendes arbejde om menneskelig sårbarhed og styrke, fællesskab og ensomhed.
Malene står blandt andet bag Skulptur af Betty Nansen på Frederiksberg, KBH (2022), Venskabstrappen til Hendriksholmskolen, Rødovre (2021) og Skulptur af Astrid Lindgren til Sophienborgskolen, Hillerød (2016).
Læs mere om hædersprisen her.