Henriette Duckert
Vis mere

Henriette Duckerts keramik er til brug i hjemmet og hun kalder det selv domestic ceramic. Det optager Henriette Duckert at fremstille brugsvenlige og unikke genstande i keramik. Hendes speciale er hånddrejning på drejeskive, og hun drejer både i porcelæn og stentøj. Herefter bliver de enkelte emner dekoreret med ler eller med penseldekorationer. Dekorationerne laves med keramiske farver som Henriette Duckert selv blander af oxyder og stains (keramiske farvepigmenter). Den glasur hun bruger, blander hun selv fra forskellige råmaterialer.

Gennem tiden har hun eksperimenteret med tepotter, pigget keramik, keramik med reliefdekorationer og prik-tern. I sine keramiske arbejder kombinerer hun de klassiske linjer med skulpturelle detaljer fra sit eventyrlige univers. Inspirationen til sine værker henter Henriette Duckert mange steder fra, bl.a. i den historiske keramik. Hendes piggede serie har eksempelvis sit udspring i den minoiske keramik, der blev fremstillet på Kreta 2500 f.v.t.

Henriette Duckert har været elev hos pottemageren Klaus Encke i 1966-69 og hos keramiker Connie Walther i 1970-71. Siden da har hun haft eget værksted i København frem til 1979 og åbnede i 1985 nyt værksted til Silkeborg.

Henriette Duckert har været en del af HUSET siden 2013.

Udvalgte gruppeudstillinger:

2008  »Dialog-og Satelit«, PROKK.

2007  »Wismar Kalmar Silkeborg«, Kulturspinderiet.

2004  »Wismar Kalmar Silkeborg«, Kalmarkunstmuseum, Sverige.

1992-98  Silkeborg Kunstnerhus.

1982  Charlottenborgs Efterårsudstilling.

1981  Galleri Ti, Tistrup.

1975-77  K.E.

1972  Huset i Dragsholm

 

Udvalgte separatudstillinger:

 

1998, 2000 Kunstmessen Århus.

1994  Holbæk Kunstforening.

1992  Galleri Kishundo, Kyoto, Japan.

1991  Billedværkstedet, Brovst.

1990  Galleri Louis Bock & Sohn, Hamburg, Tyskland.

1974  HUSET i Asnæs.

1973  Kalundborg Kunstforening.

HUSET i Asnæs

Storegade 31, 4550 Asnæs 

 +45 59 65 08 61

info@husetiasnaes.dk

Åbnet: tirsdag-søndag kl. 13-17
OBS. Midlertidigt lukket
til og med d. 12. juni 2020

  • Instagram - Black Circle
  • Facebook Social Icon
Henriette Duckert