top of page

HUSET i Asnæs præsenterer fra d. 18. juli til d. 16. august den årlige sommerudstilling med HUSETs faste kunstnere og en udstilling med Mette Gitz Johansen i HUSETs X-rum.

Fællesudstilling_Søren_Schaarup_rgb.jp

Søren Schaarup

Sommerudstilling

På HUSETs sommerudstilling præsenterer HUSETs faste kunstnere en række nye værker. Se maleri, skulptur, keramik, grafik, vævning, collage og meget mere.

Søren Schaarup udstiller skulpturer i cararra-marmor.
De nonfigurative skulpturer er inspireret af naturgivne former og fremstår organiske i deres udtryk.
Skulpturernes bløde volumener tilføres spændstighed og dynamik ved at benytte et stramt og præcist defineret formsprog, der accentueres af polerede overflader, skarpe snit og minimale grundflader der ophæver skulpturernes materialemæssige tyngde.

Lis Biggas viser en række relieffer på HUSETs sommerudstilling, som er en skildring af den magi og det konkrete liv, som findes i hele Det blå Danmark.

Hun er inspireret af den forunderlige verden af fisk, tang, krabbeskaller, fiskeben og lyseffekter, der findes i vandet. Disse fysiske genstande skyller op på stranden, eller findes i den lille fiskerihavn, hvor hun bor.

Lis Biggas bliver igen og igen inspireret af disse spændende naturdele, som hun genskaber i leret.

Fællesudstilling_Lis_Biggas_rgb.jpg

Lis Biggas

Fællesudstilling_Dag_Aronson_rgb.jpg

På sommerudstillingen viser Dag Aronson landskaber. Han maler ikke ideerne om et landskab, men i stedet landskabet, som han ser det. Landskabet som landskab, som en realitet i sig selv. I billedet “Fra Sanddobberne” tilstræber han, at beskueren skal føle sig tilstede, være ved Sanddobberne og se op mod Bjergene.

HUSETs kunstnere udstiller et udvalg af deres værker. Se maleri, grafik, keramik, billedtæpper, skulptur og collage.
 

HUSETs kunstnere er Anne Rolsted, Better Lübbert, Birgit Krogh, Bjarne Werner Sørensen, Charlotte Bøgh, Charlotte Krogh, Dag Aronson, Didder Geisler, Erik Varming, Hanne Løcke, Hans Helge Nielsen, Henriette Duckert, Jørgen Albrechtsen, Jørn Bromann, Lis Biggas, Margrethe Agger, Martin Birk Møller, Morten Tillitz, Poul Erik Nielsen, Søren Schaarup og Troels Trier.

Dag Aronson

X-RUMMET: Mette Gitz Johansen

Mette Gitz-Johansen arbejder i sin praksis på tværs af forskellige medier som fotografi, video, tegning og installation.
På sin aktuelle udstilling i X-rummet er tegningen det konceptuelle fokus.
 

Udstillingen består af større tegningsværker, der kredser om mellemrummet og bringer samtidigt flere perspektiver i spil ved at zoome ind på detaljen, spejle, dublere, korrigere og derved fremhæve det visuelle i det tilsyneladende ubetydelige.
 

Flere af værkerne kan betragtes som en form for forvandlingsbilleder, der med afsæt i forskellige kompositioner, skalaforhold og handlingsforløb, forudsætter selvkonfrontation og afprøvning af grænser og tyngdekraft.

Mette Gitz-Johansen_rgb.jpg

Mette Gitz-Johansen

Udstillingerne indledes med fernisering lørdag d. 18. juli kl 14-17 og kan ses frem til den 16. august 2020.

For mere information kontakt Mie Thorning Christensen på miethorning@husetiasnaes.dk

bottom of page